I mere end fire årtier har Ole Jensen været frivillig i Åbyhøj IF, fordi det beriger ham mere, end at sidde og være social på et plejehjem. På landsplan står foreningslivet dog med færre og færre frivillige hænder til rådighed, og det bekymrer den loyale klubmand fra Åbyhøj.
Af Thomas Bejder
82-årige Ole Jensen når ikke engang hele vejen ned ad trappen, før han får øje på det grumsede vand, som står i 30 centimers højde, og har lagt sig som et tykt, brunt gulvtæppe over det ellers rødlige stengulv i klubhusets kælder.
Oversvømmelsen skyldtes et voldsomt skybrud over Aarhus og omegn, og har betydet, at det mangeårige medlem af Åbyhøj IF Ole Jensen måtte hoppe i gummistøvlerne, for at tjekke omfanget af skader i underetagen.
For Ole er nemlig frivillig i den lokale fodboldklub i Åbyhøj, hvilket han har været i snart 45 år, og som han selv beretter:
”Det er mig, man ringer til, når der er noget galt.”
Og denne tirsdag formiddag i oktober var ikke en undtagelse.
Mere end fire årtier som frivillig i bagagen
Et par minutter efter at have budt mig velkommen i klubhuset får Ole Jensen endelig mulighed for at bukke sig ned og binde snørebåndene på sine sorte Nike tennissko, efter et hurtigt skifte fra de mørkeblå gummistøvler.
Den øvelse er ikke blevet nemmere med årene for ham, hvilket et forpustet åndedræt også indikerer.
For selvom Ole Jensen har rundet de 80 år, stopper det ham ikke for at troppe op i klubben to-tre gange om ugen. Faktisk kan han ikke undvære det.
“Det er et fællesskab for mig, og det giver mig noget socialt at komme her. For eksempel, når førsteholdet spiller i weekenden, så står jeg sammen med alle de andre gamle spillere, og hører på alle deres røverhistorier.”
“Jeg plejer at joke med at sige, at når min kone går til sang om onsdagen, så jeg går herned.”
Det er dog ikke kun for hans egen skyld, at Ole Jensen er frivillig i Åbyhøj IF. Selve det at være med til at danne og give noget videre til alle de unge mennesker, som har sin gang i klubben, har ligeledes spillet en stor rolle for den frivillige pensionist.
“Der var engang, vi skulle til stævne i Risskov, hvor der var to damer, som arbejdede på stævnet, som sagde til mig ‘ åh, det er så dejligt et hold, du har. Vi har altid beundret måden, de opfører sig på og er sammen’. Det er virkelig noget, som jeg sætter stor pris på.”
Til spørgsmålet om, hvad han håber at blive husket for i hans tid, så falder svaret prompte:
”Jeg håber, at jeg har været rar, hjælpsom og vist børn og unge vejen frem med, hvordan man opfører sig.”
En bekymrende tendens
Ifølge Dansk Idrætsforbund så er antallet af frivillige ude i de danske foreninger faldende, til et punkt, som bekymrer formanden for DIF, Hans Natorp. En undersøgelse fra i år viser, at antallet af frivillige i DIF og DGI er faldet med 16% fra 2015 til 2022.
”Ting vil komme til at halte i foreningslivet uden frivillige,” konstaterer Ole Jensen hurtigt, da snakken falder på den negative tendens.
Han mener at tilbagegangen skyldes, at vi i nutidens samfund har for mange tilbud, og det har betydet, at færre og færre prioriterer frivilligt arbejde, hvilket kan være katastrofalt for den enkelte forening, mener Ole Jensen.
”Vi har 80 frivillige trænere, både ungdom og senior. Hvis de for eksempel falder fra, så falder det hele fra hinanden.”
“Men så længe man kan holde frivilligheden i orden der, og så have sådan en som mig gående, der kan sørge for, at de får de fodbolde og det tøj, som de skal, så skal det nok gå.”
Og det med at troppe op på Åbyvej 79, hvor Åbyhøj IF’s klubhus har befundet sig siden 1967, er ikke noget Ole Jensen har tænkt sig at stoppe med lige foreløbig.
“Jeg vil blive ved med at komme her, så længe jeg føler mig velkommen. Alternativet er jo at sidde henne på plejehjemmet eller sidde foran fjernsynet og se Barnaby,” forklarer Ole Jensen med et smil.